Forældrebutikken er blevet til Piktoplan.  Få svar på dine spørgsmål her
Sådan styrker I klassekultur, fællesskab og klasserumsledelse med konkrete handlinger i børnehøjde

Sådan styrker I klassekultur, fællesskab og klasserumsledelse med konkrete handlinger i børnehøjde

Sådan styrker I klassekultur, fællesskab og klasserumsledelse med konkrete handlinger i børnehøjde

Sådan styrker I klassekultur, fællesskab og klasserumsledelse med konkrete handlinger i børnehøjde.

Hvordan skaber man en klasse, hvor børn føler sig trygge, oplever at høre til og tager ansvar for fællesskabet?

Det er et spørgsmål, mange lærere, pædagoger og skoleledere arbejder med hver eneste dag.

Vi ønsker, at børn respekterer hinanden, lytter, viser omsorg, tager ansvar og giver plads til forskelligheder. Men værdier som respekt, ansvar og fællesskab kan være abstrakte – særligt for børn.

Derfor er det ikke altid nok at fortælle børnene, hvordan vi gerne vil have, at de opfører sig. Vi skal også hjælpe dem med at forstå, hvordan det ser ud i praksis, og give dem mulighed for at øve sig.

Her kan visuel struktur, fælles mål og konkrete handlinger være værdifulde redskaber i arbejdet med klassekultur og klasserumsledelse.

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan I kan arbejde systematisk med fællesskab, og hvordan I kan skabe en fælles pædagogisk retning på tværs af skole, SFO og hjem.

Klassekultur skabes gennem det, vi gør sammen

En god klassekultur opstår ikke af sig selv. Den udvikles gennem de handlinger, relationer og forventninger, der præger hverdagen.

Det handler blandt andet om:

  • Hvordan vi taler til og om hinanden.

  • Hvordan vi håndterer uenigheder og konflikter.

  • Hvordan vi giver plads til forskellige behov.

  • Hvordan vi hjælper hinanden.

  • Hvordan vi tager ansvar for fællesskabet.

  • Hvordan vi skaber tryghed og tydelige rammer.

Når vi ønsker at udvikle en klassekultur, er det derfor vigtigt at flytte fokus fra, hvad børnene ikke må, til hvad vi gerne vil hjælpe dem med at kunne.

I stedet for blot at sige:

"Vi skal være gode ved hinanden."

Kan vi spørge:

  • Hvordan viser vi, at vi er gode ved hinanden?

  • Hvad kan vi gøre, når nogen gerne vil være med i legen?

  • Hvordan viser vi, at vi lytter?

  • Hvad gør vi, når vi bliver uenige?

  • Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at føle os trygge?

På den måde bliver fællesskab noget, vi aktivt øver os på – frem for blot noget, vi forventer af børnene.

Fem områder, der kan styrke fællesskabet

En måde at skabe en fælles retning på er at tage udgangspunkt i nogle grundlæggende værdier, som både børn og voksne kan samles om.

Vi anbefaler at arbejde med fem områder:

1. Gensidig respekt

Vi øver os i at lytte til hinanden, give plads til forskellige meninger og behandle hinanden ordentligt.

Konkrete handlinger kan være:

  • Vi lytter, når andre taler.

  • Vi taler pænt til hinanden.

  • Vi giver plads til, at andre kan have en anden mening.

2. Tryghed og tydelige regler

Børn har brug for at vide, hvad de kan forvente, og hvilke rammer der gælder. Tydelighed og genkendelighed kan hjælpe med at skabe tryghed.

Konkrete handlinger kan være:

  • Vi hjælper hinanden med at huske aftalerne.

  • Vi ved, hvad vi skal, når vi kommer ind i klassen.

  • Vi bruger de fælles regler til at skabe ro og tryghed.

3. Fælles ansvar

Et fællesskab er noget, vi alle er med til at skabe. Børnene skal opleve, at deres handlinger har betydning for gruppen.

Konkrete handlinger kan være:

  • Vi hjælper med at rydde op.

  • Vi passer på vores fælles ting.

  • Vi hjælper hinanden, når noget er svært.

4. Retfærdighed

Retfærdighed handler ikke nødvendigvis om, at alle skal have det samme. Det handler også om at forstå, at vi kan have forskellige behov og have brug for forskellig støtte.

Konkrete handlinger kan være:

  • Vi giver alle mulighed for at komme til orde.

  • Vi lytter til hinandens oplevelser.

  • Vi hjælper med at finde løsninger, der tager hensyn til flere.

5. Omsorg

Omsorg handler om at se hinanden og være opmærksom på, hvordan vi har det sammen.

Konkrete handlinger kan være:

  • Vi spørger, om nogen vil være med.

  • Vi hjælper en, der har brug for det.

  • Vi lægger mærke til, hvis nogen ikke har det godt.

De fem områder kan bruges som fælles pejlemærker i det pædagogiske arbejde. De giver børnene et sprog for fællesskabet og hjælper de voksne med at gøre værdierne konkrete.

Visuel struktur gør fælles mål forståelige

Børn lærer og udvikler sig på forskellige måder. Nogle har let ved at forstå mundtlige beskeder, mens andre har brug for, at forventninger og aftaler bliver gjort synlige.

Visuel struktur kan hjælpe med at gøre det abstrakte mere konkret.

Når børn kan se, hvad de øver sig på, bliver det lettere at vende tilbage til målet og tale om, hvordan det går.

Det kan eksempelvis være gennem:

  • Visuelle oversigter over fælles aftaler.

  • Piktogrammer, der viser konkrete handlinger.

  • Fælles mål for klassen.

  • Synlige påmindelser om rutiner og forventninger.

  • Diplomer og stjernebrikker, der synliggør udvikling.

Det visuelle bliver et fælles holdepunkt, som både børn og voksne kan vende tilbage til.

Det betyder ikke, at en visuel oversigt løser alle udfordringer. Men den kan understøtte kommunikationen, skabe genkendelighed og gøre det lettere at arbejde i samme retning.

Zonen for nærmeste udvikling. Vi øver os på det næste skridt

Når vi arbejder med børns udvikling, er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i det, barnet allerede kan, og hjælper det videre med passende støtte.

Det er grundtanken i zonen for nærmeste udvikling.

I arbejdet med klassekultur betyder det, at vi ikke forventer, at børnene fra den ene dag til den anden mestrer alle de sociale kompetencer, vi ønsker i fællesskabet.

Vi undersøger i stedet:

  • Hvad lykkes allerede?

  • Hvad har børnene brug for at øve?

  • Hvilken støtte kan vi voksne tilbyde?

  • Hvordan kan vi gøre næste skridt overskueligt?

Hvis en klasse eksempelvis har svært ved at lytte til hinanden, kan det være for abstrakt at sætte målet "Vi skal blive bedre til at respektere hinanden".

Et mere konkret mål kunne være:

"Vi øver os i at lytte færdigt, inden vi svarer."

Her ved børnene, hvad de skal øve, og de voksne ved, hvad de kan støtte op om.

Det er samtidig vigtigt at anerkende indsatsen og de små fremskridt undervejs. Udvikling handler ikke om at lykkes hver gang, men om at få mulighed for at øve sig igen.

Klasserumsledelse er også arbejdet med fællesskabet

Klasserumsledelse handler ikke kun om at skabe ro og struktur i undervisningen. Det handler også om at skabe rammer, hvor børnene har mulighed for at deltage, lære og trives.

Tydelige forventninger, genkendelige rutiner og gode relationer er vigtige elementer.

Når børnene inddrages i arbejdet med klassens fælles mål, kan de få en større forståelse for, hvorfor rammerne er der, og hvordan de selv kan bidrage.

Det kan eksempelvis være en god idé at begynde en ny periode med en fælles refleksion:

"Hvad har vores klasse brug for lige nu?"

Måske oplever I, at:

  • Der er mange afbrydelser i undervisningen.

  • Nogle børn ofte står uden for legefællesskabet.

  • Det er svært at håndtere uenigheder.

  • Der mangler tydelighed omkring nye rutiner.

I stedet for at forsøge at arbejde med det hele på én gang kan I vælge ét fælles fokusområde.

Det giver mulighed for at arbejde mere målrettet og skabe erfaringer med, at små ændringer i fællesskabet kan gøre en forskel.

Et fælles pædagogisk sprog mellem skole og SFO

Et barns dag består ofte af mange forskellige sammenhænge. I undervisningen møder barnet læreren, i frikvarteret de voksne på legepladsen og i SFO'en andre aktiviteter og relationer.

Selvom rammerne er forskellige, er mange af de pædagogiske mål de samme.

Vi ønsker at skabe tryghed, deltagelse, omsorg og gode relationer.

Derfor kan det være værdifuldt at arbejde med en fælles pædagogisk ramme, som både lærere, pædagoger og støttepersoner kan tage udgangspunkt i.

En lærer kan eksempelvis arbejde med at give plads til hinanden i undervisningen, mens en pædagog arbejder med at invitere andre med i legen.

Begge indsatser kan kobles til det samme fælles fokus: Gensidig respekt.

Det betyder ikke, at alle fagpersoner skal arbejde ens. Det betyder, at de kan arbejde ud fra en fælles forståelse og tilpasse indsatsen til deres egen praksis.

Fra fællesskabets mål til barnets egne mål

Når vi arbejder med fællesskabet, kan det også være værdifuldt at give det enkelte barn mulighed for at arbejde med noget, det selv gerne vil udvikle.

Her kan man arbejde på to niveauer:

Vi kan gøre det!

Fællesskabets mål. Klassen eller børnegruppen arbejder sammen om at skabe en tryg og positiv kultur.

Jeg kan gøre det!

Barnets egne mål. Det enkelte barn arbejder med noget, det gerne vil øve sig på, eksempelvis selvstændighed, deltagelse, sociale kompetencer eller en konkret hverdagssituation.

Når de to niveauer kombineres, kan der skabes en rød tråd mellem fællesskabets udvikling og barnets personlige udvikling.

Det giver også mulighed for at inddrage hjemmet, så barnet møder genkendelige tanker og støtte flere steder i hverdagen.

Vi kan gøre det! – et konkret værktøj til arbejdet med klassekultur

Hos Piktoplan har vi udviklet Vi kan gøre det! med netop disse tanker som udgangspunkt.

Det er et almendidaktisk visuelt værktøj til arbejdet med klasserumsledelse, klassekultur og fællesskab.

Værktøjet tager udgangspunkt i de fem områder:

  1. Gensidig respekt.

  2. Tryghed og tydelige regler.

  3. Fælles ansvar.

  4. Retfærdighed.

  5. Omsorg.

Børnene samler stjernebrikker på et fysisk diplom. Brikkerne gives for deltagelse, indsats, udvikling og handlinger, der styrker fællesskabet, ikke for præstation.

På den måde bliver det muligt at synliggøre de små skridt og anerkende forskellige måder at bidrage til fællesskabet på.

Et fælles værktøj for hele afdelingen

En særlig mulighed ved Vi kan gøre det! er at bruge værktøjet på tværs af en hel afdeling.

Ledelse, lærere, pædagoger og støttepersoner kan tage udgangspunkt i de samme fem områder og bruge dem i deres egen praksis.

Værktøjet kan dermed understøtte arbejdet med fælles pædagogiske mål fra ledelsens planlægning til teamets refleksioner og børnenes konkrete handlinger.

Det kan også kombineres med Jeg kan gøre det!, så der skabes en sammenhæng mellem fællesskabets mål, barnets individuelle udvikling og samarbejdet med hjemmet.

Vi udvikler fællesskaber

Et godt fællesskab handler ikke om, at alle børn altid er enige, aldrig bliver uvenner eller altid gør det rigtige.

Det handler om at skabe rammer, hvor børnene kan øve sig, fejle, prøve igen og opleve, at de har en betydning for fællesskabet.

Som voksne har vi en vigtig opgave i at gøre vejen dertil overskuelig.

Når vi omsætter værdier til konkrete handlinger, skaber synlighed omkring fælles mål og anerkender de små fremskridt, giver vi børnene bedre muligheder for at forstå og deltage i det fællesskab, vi ønsker at skabe.

For fællesskab er ikke noget, vi bare har.

Det er noget, vi gør sammen. Vi prøver sammen, Vi fejler sammen og vi lykkes sammen.

Produkter i artikel